Søhesten i Landsbyen Sølund
Hylke Ridecenter har siden august 2021 samarbejdet med Landsbyen Sølund omkring koordinering, planlægning samt gennemførelse af pædagogisk ridning for cirka 60 af Sølunds beboere.
Ridningen tager afsæt i et genkendeligt miljø på “Søhesten”, som er beliggende på Sølund omkranset af Skanderborgs smukke natur.
Ridningen foregår i et skærmet tilbud, hvor rytterne rider maks. to sammen. Der tilpasses altid efter den enkelte rytters behov og ressourcer, således at rytteren får de bedste betingelser for en succesfuld oplevelse.
Alle beboere er velkommen hos os og vi vil altid forsøge at finde et passende tilbud til den enkelte. Dette er uanset fysiske og/eller kognitive udfordringer.
Vi har lift, udstyr samt et bredt udvalg af terapi-heste, som kan matche de flestes behov.
Søhestens personale består bl.a. af ergoterapeuter og ridefysioterapi instruktører, samt erfarne ansatte fra ridefysioterapien på Hylke Ridecenter.
Søhesten afholder en række arrangementer i løbet af året, blandt andet halloweenfest, juleoptog, fastelavn mm. Disse arrangementer er åbne for alle beboere, pårørende og personale på Sølund, så hold endelig øje på vores infotavle ved pavillonen eller følg vores facebookside.
Praktisk info:
Beliggenhed: Dyrehaven 10, 8660 Skanderborg
Kontaktinformation: 60 13 41 69
Åben alle ugens dage mellem 8.30-14.00
Kontaktinformation vedr. spørgsmål og tilmelding til pædagogisk ridetilbud: mail@hylkeridecenter.dk Att: Ann-Kathrine
Ved akut behov for hjælp kontaktes Lærke: 23 95 32 54
Vi har en facebookside for Søhesten: Facebook – Søhesten. Den må I meget gerne følge, både hvis I benytter jer af tilbuddet eller er interesseret i at se mere om hvad vi laver på Søhesten.
Søhesten følger skolernes feriekalender, hvilket betyder, at der som udgangspunkt er ferielukket i disse uger med mindre andet er aftalt.