Introduktion til “Vores fælles udvikling i Landsbyen Sølund”
Når vi i Landsbyen Sølund siger, at vi arbejder formålsdrevet, betyder det, at vores handlinger og beslutninger skal gavne vores fælles formål.
Vi tager ansvar og forpligter os på, at vi, med udgangspunkt i vores by- og vejskilte, er sammen om at skabe gode liv for beboerne. Vi har en afprøvende og lærende tilgang. Det betyder, at vi skal have mod til at afprøve, hvad der er det næste bedste skridt, når vi skal skabe de bedste liv for de mennesker, der bor i landsbyen. Udvælgelsen af de næste skridt i udviklingen af Landsbyen Sølund har taget udgangspunkt i de vigtigste udviklingsdagsordener for at skabe gode og betydningsfulde liv. I vores særlige landsbydrømme agerer vi efter gældende lovgivning og retningslinjer. Vi indgår aktivt i samarbejder om direktionens udviklingsspor (DUS) i Skanderborg Kommune.
Vores fælles udvikling i Landsbyen Sølund” skal styrke formålet i landsbyen. Vores udviklingsplan er ikke blot et dokument med centrale ord; det er et løfte om et stærkere, mere inkluderende og mere bæredygtigt fællesskab.
Formålsdrevet og meningsfyldt arbejde
I udviklingsplanen står beskrevet, hvilke fælles indsatser vi giver hinanden hånd på, at vi vil bidrage til og forpligte os på, og, hvordan vi kan tage det næste skridt, når vi som kolleger sammen skal arbejde formålsdrevet.
Den fælles udviklingsplan erstatter kontraktmål med Skanderborg Kommune og giver medarbejderne mere indflydelse og mulighed for at bidrage til udviklingen af landsbyen på en meningsfuld måde.
Se Anne-Marie Kruse og Ann Minet Andersen forklare om vores fælles udvikling i videoen her:
“Det er rigtig godt at vide, hvor vi gerne vil hen og hvem vi gerne vil være – men det vigtigste er, hvordan gør vi det? Derfor har vi lavet en fælles udviklingsplan”
-Anne Marie Kruse