Mere motion og færre søde sager skal øge beboeres trivsel, glæde og aktivitet
Mennesker med udviklingshæmning har en større risiko for at blive overvægtige og leve et inaktivt liv. I boenhed 44 har man igangsat et projekt, hvis hovedformål er at begrænse sundhedsrisici, der knytter sig til udviklingshæmning. Fokus er, at sikre beboernes gode liv, forklarer boenhedsleder.
Af Jørgen Hasseriis,
jorgen.hasseriis@skanderborg.dk
Hun har et stort smil på læben, og øjnene lyser. Ileana træder i pedalerne og tilbagelægger den ene kilometer efter den anden, mens hun kigger ned i iPad’en med Jasmin, Aladdin eller en af de andre Disney-helte.
Tyve minutter dagligt cykler Ileana rundt i drømmenes verden, og selv om det ikke handler om at slå Vingegaard i en enkeltstart, får hun masser af sejre. Ofte kigger en medarbejder med og smiler tilbage. Stoltheden og glæden lyser ud af Ileana, når hun får lov at dele sin glæde med andre.
Men sådan har det ikke altid været. På grund af sin funktionsnedsættelse har hun haft en stadigt mere passiv livsstil. Som følge af medicin og inaktivitet har hun igennem årene taget en del på og fået en tydelig reduktion i sin mobilitet.
Medicinen er nødvendig for Ileana, men det er inaktiviteten ikke. Derfor har boenheden udarbejdet en kostanvisning og indkøbt en motionscykel, der passer til hende.
For at motivere Ileana til at cykle sættes iPad’en op på styret – og vupti sidder hun i sadlen. Det ser ud til at virke: Ileana har tabt sig seks kilo på knap et halvt år og fremstår i bedre balance.
Mange af beboerne vil med stor sandsynlighed få et længere, sundere og mere glædesfyldt liv, hvis vi kan holde fast i de gode vaner.
-Jonas Kristensen, Sundhedsteamet i boenhed 44
Indsats mod livsstilssygdomme
Og Ileana er ikke alene. 14 beboere i boenhed 44 i Landsbyen Sølund har hen over vinteren taget hul på et sundere og gladere liv. Beboerne befinder sig udviklingsmæssigt på niveauer mellem et halvt og seks år, og manglende mental forståelse og nedsat mobilitet, traumer osv. lægger mange barrierer i hverdagen.
Flere studier peger på, at mennesker med udviklingshæmning har en større risiko for at blive overvægtige og leve et inaktivt liv. Boenhedens medarbejdere kunne se disse tendenser blandt beboerne, og derfor indledtes sidst på efteråret et projekt for at se, om det var muligt at gøre en forskel.
Sølunds formål om at give plads til mod og kreativitet er det, vi ser her. Det er vokset frem af entusiasme og fokus på, at vi som ansatte har en forpligtelse til at sikre det gode liv for de mennesker, der bor her.
– Susanne Poulsen, boenhedsleder 44.
Udfordringerne var den daglige praksis samt en viden om, at det for fysisk og psykisk udviklingshæmmede er vanskeligere at ændre vaner. Det er derfor heller ikke ens, hvor hurtigt beboerne har taget sundhedsprojektet til sig.
Nogle er ikke helt i gang endnu – men det kommer, for formålet er vigtigt. At begrænse de forskellige sundhedsrisici, der knytter sig til udviklingshæmmede, er nemlig hovedformålet.
Det fortæller en af medarbejderne bag projektet, omsorgsmedhjælper og professionsbachelor i sundhed og ernæring, Jonas Kristensen.
Han fortæller, at ved at rette en indsats mod risikoen for livsstilssygdomme og arbejde med vægttab, vedligeholde gangfunktion og skabe bedre motorik og mobilitet i en stærkere og mere aktiv krop, kan man måske skabe mere trivsel hos beboerne.
| SÅDAN GØR BOENHED 44: Kosttilgange 1. Flere grøntsager og fokus på portionsstørrelser. Der er købt mindre tallerkener til servering af aftensmad, hvor den opdelte tallerken rummer ½ grøntsager, frugt og salat, ¼ kartofler, pasta, ris, brød og ¼ kød, fisk, æg og lignende. 2. Sundere og mere kaloriefattige alternativer til den såkaldte ”fredagsslik” 3. Reduktion på hverdage i søde sager: Mindre slik og kage – og saft og sodavand som lightprodukter. |
Medarbejderne klædt på
Men én ting er tegnebræt, noget andet udførelsen. Ambitionen krævede en strategisk tilgang med en fælles, koordineret indsats, pointerer Jonas Kristensen.
For at lykkes med de nye tiltag, skulle de derfor omsættes til praksis. Personalet blev klædt på med individuelle programmer, kostanvisninger og instruktioner. Engagement hos medarbejderne er en forudsætning for at kunne videreføre gode tanker til et fælles rum, så medarbejderne kan støtte hver enkelt beboer i hverdagens nye indhold.
”Boenhed 44 består af mange beboere og meget forskelligt personale, så en afgørende faktor for succes var en ensrettet og samlet indsats fra personalets side. Det kan ofte være vigtigt for beboerne, at personalet har den samme tilgang både pædagogisk og sundhedsmæssigt,” forklarer Jonas Kristensen.
Medarbejderne har været med i planlægningens spæde faser, og kost og motion er kørt ind som et fast punkt på alle personalemøder, så der kan drøftes og evalueres på tilgange, effekter, muligheder – og ikke mindst – udfordringer.
Sundhedstilgangen er blot én af mange facetter i opgaven med at skabe balance og trivsel hos beboerne, og projektet søger ikke at vende op og ned på alting. Relationsarbejdet med beboerne efter gentle teaching-filosofien er stadig det bærende element. Det forklarer pædagog og medarbejder i sundhedsteamet Alice Thomsen.
Hun fortæller, at det for medarbejderne stadig er vigtigt at holde fast i den grundlæggende opgave og de pædagogiske tilgange, der altid har været praktiseret. Det handler nemlig ikke om at få fokus over på kost og motion, men om at lade kost og motion være en ekstra ingrediens i det store billede:
”Det er ikke uden diskussioner at omlægge til en sundere hverdag. Vi er som medarbejdere forpligtede til at hjælpe beboerne til et sundere liv. Og det gør vi på mange måder, men først og fremmest efter gentle teaching, hvor vi jo også arbejder med mange andre ting som sprog, finmotorik og så videre”, siger hun.
Individuelle tilgange
Fra projektets start gik boenheden i gang med individuelle løsninger. Dagligdagen havde en tendens til at byde på lidt for meget slik, kage og sodavand, og det var en af de konkrete anledninger til at søsætte det nye tiltag. Beboerne har ellers altid fået varieret og næringsrig kost fra Sølunds centralkøkken, men sundhed handler også om, hvordan det håndteres ude i de enkelte boenheder: Hvor meget øser man op på tallerkenen, hvor meget bevæger beboerne sig og så videre.
Der blev derfor købt mindre tallerkner og fokuseret på flere grøntsager og sundere alternativer til de søde sager, så fokus på portionsstørrelser, kaloriefattigt fredagsslik og reduktion i udbuddet af søde sager på øvrige hverdage var den overordnede ramme.
For at projektet ikke skulle blive historien om nytårsforsættet, der dratter til jorden, valgte sundhedsteamet, at beboernes verden ikke skulle vendes på hovedet, men bygges op på et sundhedsfagligt og pædagogisk grundlag med flere aktiviteter, motiveringsindsatser og individuelt tilpassede trænings- og motionsprogrammer – stille og roligt.
Svømning, motionscenter og ændrede gå-ruter blev indført, ligesom der i begge huse blev etableret en fælles motionscykel, som beboerne motiveres til at bruge i forhold til, hvad der er muligt for den enkelte.
| SÅDAN GØR BOENHED 44: Aktivitetstilgange 1. Aktivitetsdage i løbet af ugen med motionscenter, gåture og svømmehal 2. Fælles motionscykel til husene plus særskilt motionscykel i enkelte beboeres egen lejlighed 3. Individuelt tilpassede indsatser og træningsprogrammer |
Nålen stod stille
Det vigtige har været at gøre det ud fra individuelle tilgange, fordi de 14 beboere er så forskellige.
Mathias er for eksempel en anden beboer, der gør fremskridt. Da han kom til Sølund, vejede han 130 kg og har siden ankomsten fået støtte til et vægttab på 20 kg. Men nålen holdt op med at bevæge sig nedad på vægten, og derfor er der også lagt en individuel plan for ham.
Og han smiler over hele femøren, når han to gange om ugen skal til styrketræning i motionscentret. Han hilser glad og højlydt på andre medarbejdere, når han træder ud ad døren og går hånd i hånd med medarbejderen over til motionscentret.
Han er tydeligt stolt, og når han trækker i romaskinen eller jonglerer med håndvægte, giver det hurtigt sved på panden, og han bliver forpustet. Men han giver ikke op og er klar på opgaverne, selv om han nogle gange skal motiveres lidt mere end andre gange. Han er også begyndt at cykle på en anden af de nyindkøbte motionscykler. Mathias bliver i godt humør af disse aktiviteter, og han får selvtillid.
I tråd med Sølunds basale værdier
Når man har med mennesker at gøre, hvis forudsætninger for at indgå i samspil og relationer er reduceret, stiller det til krav til medarbejderne. Derfor følger boenhedsleder Susanne Poulsen projektet i boenhed 44 med stor interesse – fordi det både handler om beboere og medarbejdere:
”Sølunds formål om at give plads til mod og kreativitet er det, vi ser her. Det er vokset frem af entusiasme og fokus på, at vi som ansatte har en forpligtelse til at sikre det gode liv for de mennesker, der bor her. Og ligesom beboerne skal mærke sig værdifulde, skal den enkelte medarbejder også mærke, at han eller hun har værdi, når der opstår ideer og lyst til at iværksætte nye projekter,” siger hun.
Susanne Poulsen forklarer, at sundhedsprojektet tager udgangspunkt i at se på livet som helhed og de muligheder, boenheden kan sætte i spil i hverdagen. Sølund har en diætist, og denne kan komme i spil, hvis fokus øges på det område.
”Hvis det handler om, at vi decideret skal have en diætist ind over, har vi også mulighed for det på Sølund. I det her projekt har fokus været på at få mere motion ind i hverdagen og have større opmærksomhed på, hvad der indkøbes og tilbydes af slik, kager og lignende,” forklarer Susanne Poulsen.
| ET EKSEMPEL: Angelmans syndrom Skizofreni, autisme, kromosomfejl, krigstraumer, senhjerneskade, mental retardering m.m. giver beboerne store udfordringer i dagligdagen. En af beboerne er diagnosticeret med angelmans syndrom og i risiko for at miste sin gangfunktion inden sin 40-års fødselsdag. Sundhedsprojektet støtter ham i at bibeholde gangfunktionen med daglige gåture på ujævnt og bakket terræn samt cykelture til skoven. Det kræver et stort motivationsarbejde, da han kan være svær at få med på tur. Hans syndrom medfører tillige en umættelig jagt på mad, hvor det er vigtigt for medarbejderne at være opmærksom på begrænsningen i hans madindtag og tilbyde ham alternativer. |
Til inspiration for andre
Netop det at skabe livsglæde og tryghed hos beboerne forudsætter, at beboerne føler sig set og værdsat. I Sølunds grundlæggende filosofi om gentle teaching søger medarbejderne ”det ægte møde”, fordi troen er der på, at kærlighed og omsorg giver den bedste livskvalitet. Det kræver så bare, at beboerne kan leve et sundt liv, hvor livsstilssygdomme ikke langsomt trækker dem ned…
Løbende indtastes beboernes aktiviteter derfor i det digitale dokumentationssystem Cura, så der kan følges op og evalueres på, hvor beboerne er på vej hen.
Det sundhedsfaglige team i boenhed 44 har en overbevisning om, at projektet kaster resultater af sig, og at hverdagen bliver mere sund og livsglad. Samtidig håber teamet, at projektet kan være til inspiration for andre specialtilbud til at støtte deres borgere i en sundere og mere aktiv livsstil.
Som Jonas Kristensen formulerer det:
”Mange af beboerne vil med stor sandsynlighed få et længere, sundere og mere glædesfyldt liv, hvis vi kan holde fast i de gode vaner. Vi håber at bevise, at borgere med udviklingshæmning og funktionsnedsættelse kan leve aktivt og sundt på trods af deres udfordringer, og at dette kan være en inspiration for andre specialtilbud til at støtte deres borgere i en sundere og mere aktiv livsstil.”
