Om beboerens hverdag i Landsbyen Sølund
I Landsbyen Sølund kender vi hinanden, og vi vil hinanden. Hos os har vi et stærkt naboskab, og vi er aldrig alene hjemme. Vi hylder det farverige, det finurlige og det legende. Vi ved, at når vi kombinerer dét med høj faglighed, skaber vi gode liv for Landsbyens beboere.
Sammen skaber vi gode liv for Landsbyens beboere
Landsbyen ligger midt i Skanderborgs smukke bøgeskov. Vi har dådyr, geder, eget ridetilbud, svømmehal og aktivitetscenter. Derudover har vi et sundhedsteam, et sekretariat, køkken og teknisk afdeling og rengøring, som alle bidrager til at skabe gode liv for Landsbyens beboere.
Vi hylder traditioner og fejrer livet både i det store og det små. Landsbyliv og fællesskab skaber vi både på tværs af boenhederne og lokalt. Vi har fester, som har været tradition i Landsbyen gennem mange år som Dyrehavemarch og Julefest. Vi tilpasser vores fester og initiativer til Landsbyens beboere.