Den 11. september 2023 var en særlig dag. Social- og boligministeren gav på vegne af regeringen en undskyldning til de tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen i perioden 1933-1980, som har været udsat for svigt og overgreb. Undskyldningen blev givet på baggrund af en udredning, som har påvist en grusom og inhuman behandling af nogle af de mennesker, som har mest behov for kærlig og nænsom støtte. Rapporten er lang, hvis I er nysgerrige, kan I læse med her.
Undskyldningen blev givet ved et tankevækkende og betydningsfuldt arrangement, som I kan se her.
Ved arrangementet blev der holdt flere taler, som gav et tydeligt og smertefuldt indblik i en fortid, som også er en del af Landsbyen Sølunds historie. Flere af landsbyens nuværende beboere har boet i Landsbyen Sølund i tider, hvor forråelse og dehumanisering var en del af samfundets tilgang til de medmennesker, som boede i sær- og åndssvageforsorgen i den periode.
En særlig og betydningsfuld dag
I Boenhed 42 i Landsbyen Sølund bor 6 mennesker, som var anbragt i sær- og åndssvageforsorgen i tiden op til 1980. For beboerne og personale var det en helt særlig dag. De satte flag op for at markere, at det er en højtidelig dag. Gitte Hense og Anne Kræmmer Sørensen er begge Socialpædagoger i Landsbyen Sølund, boenhed 42. De fortæller, hvordan dagen blev markeret sammen med beboerne men også om, hvilken betydning dagen har – både for beboerne og for dem som fagpersonale.
Anne Kræmmer Sørensen fortæller:
”Det var en stærk oplevelse. Vi så arrangementet live sammen med hver beboer, og på deres præmisser. Vi har i vores boenhed 6 beboere, som er vokset op under de samme vilkår. Vi har en beboer på 85, som så udsendelsen sammen med en kollega. Jo mere, der blev sat ord på, hvad der foregik i tiden, blev hun mere og mere optaget af det, hun kunne både se og høre, at hun blev forstået. En anden af vores beboere udtrykker sig på en anden måde. Pludselig blev han meget stille og lyttende. Det var virkelig en stærk og følelsesmæssig dag”.
Vi skal give hinanden betydning
Vi skal forstå vores fortid for at kunne agere ansvarsfuldt i vores nutid. Sær- og åndssvageforsorgen blev historisk skabt som et alternativ til en ofte svær og ensom skæbne i de lokale landsbymiljøer. Der var, set med datidens briller, et mål om at skabe en bedre tilværelse for disse mennesker. Heldigvis har meget ændret sig siden perioden 1933-1980. Og her har Landsbyen Sølund bidraget positivt og aktivt til en udvikling af området. I dag ved vi, at det er helt afgørende, at alle beboere i Landsbyen Sølund kan:
- Opleve sig sikker og tryg
- Opleve sig værdsat og elsket
- Opleve kærlighed og varme til andre
- Være engageret og inkluderet i fællesskaber
Gitte uddyber:
”Dagen for regeringens undskyldning har flere ben. Det første ben er selvfølgelig, hvad det betyder for beboeren og det svigt, de har oplevet. Det andet ben handler om os som omsorgspersoner omkring beboerne. Det er en anerkendelse af, at det er et vigtigt stykke arbejde vi gør. Det er også en anerkendelse af, at det ikke altid handler om hænder, men det handler om pædagogik og faglighed og ikke mindst forståelsen af det handicap eller de vanskeligheder, det enkelte menneske har. Livskvalitet handler også om, at have mennesker omkring os, som gør, at vi føler os betydningsfulde som mennesker. Der hvor vi kan flytte bjerge det er, at beboerne også kan føle, at de er betydningsfulde for os. Der sker der noget magisk i relationen. Bag alle de her udtryk, som ikke er altid er hensigtsmæssige, der befinder der sig de mest fantastiske mennesker. Det er der, at vi kan udvikle samhørighed og tryghed. Det er dét der gør, at vi kan gøre en kæmpe forskel”.
Livshistorie som værktøj
I boenheden er livshistorien et vigtigt redskab til at forstå den enkelte beboer som en helt menneske, som har en historie. Der er meget der følger med, når vi kender beboerens livshistorien. Anne uddyber:
”Det handler om at sætte ord på livshistorien, og bruge Gentle Teaching (læs mere i Landsbyen Sølunds by- og vejskilte, hvor værdigrundlaget står beskrevet). Vi har brugt journaler, landsarkiver og pårørende. Vi har besøgt de steder, hvor beboeren tidligere har boet. Vi sætter ord på følelserne, det kan være med til at frigive energi på noget af det, som beboerne har oplevet. Det handler om at forstå de mennesker, som har været udsat for barske oplevelser i deres liv, og at hjælpe med at leve med det. Det handler også om at få tillid til mennesker igen og til omverdenen. Nogle af beboerne har stadig voldsomme reaktioner på fortiden i dag. Med nærvær og empati har vi kunne hjælpe og gøre en forskel, fordi beboeren får lov at være lige præcis dem de er”.
Er du nysgerrig på at vide mere om livshistorier? Dyk ned i emnet her:
Artikel: Lær mennesket bag diagnosen at kender
