Da Maren Malkeko kom til
I boenhed 20 i Landsbyen Sølund har socialpædagog Peder Nyholm i samarbejde med en beboer arbejdet med kreative projekter over tid. Resultatet er blandt andet en stor ko, som har fået navnet Maren Malkeko og et nissehus i ler og mos.
Peder fortæller om projektet: “Da jeg startede i hus 20 for 5 år siden, var Michael ikke deltagende i aktiviteter. Han var usikker på, hvordan dagen skulle forløbe og var mere angst og utryg. Michael er en anden i dag, end ham jeg mødte for 5 år siden. Michael havde det ikke specielt godt. I december besøgte vi hans plejeforældre. De fortalte, at det er en meget gladere Michael nu, end de før har oplevet. Vi har gjort noget, der har virket. Vi har sat ting i rammer. Og netop det, at Michael har det bedre, har også gjort det muligt, at lave et større kreativt projekt med ham”.
Beboeren fik idéen til projektet
Peter fortæller: “Jeg fik idéen til, at vi skulle lave et større projekt med en ko, fordi Michael holder af at se på køer, når vi går rundt i landskabet. Jeg talte med ham om, hvordan koen skulle se ud, når den var færdig. Den skulle være stor, hvid og grøn. Projektet er ikke en del af hans dagsstruktur, men projektet med koen har givet ham en følelse af, at kunne være deltagende i projektet. Projektet handler også om, at skabe glæde og indhold i hverdagen, udover den struktur og de rutiner Michael har i hverdagen. Det kan give livskvalitet at bruge sine hænder. Vi har skabt så meget ro i hans liv, at vi har kunne gøre de her ting, som passer til Michael og hans sted i livet. Michael har en god finmotorik, så vi delte projektet op i små bidder. Først er det finmotorik, derefter papmache og klister. Så skulle koen pakkes ind i aviser og males. I dag bruger vi vores kreative rum, som en del af Michaels hverdagsstruktur. Det er lige præcis det, som passer til hans alderstrin, han smiler, når han laver det. Han opsøger det også selv”.
Vi har brug for specialpædagogisk viden
Peter uddyber: “Der er brug for specialpædagogisk viden, i det her arbejde. For at kunne skabe det bedste for Michael og andre, er det vigtigt med først vores neuropædagogiske fundament, og så også at vi arbejder med at styrke de sanser, hvor beboeren har sine udfordringer. Når vi planlægger en indsats, gør vi det også ud fra de 10 hv-spørgsmål, for at skabe forudsigelighed, da det giver en større aktiv deltagelse. Det har været spændende og givende med de her projekter. Og jeg ved helt klart mere om, hvordan jeg skal lave den slags fremover”.